Så er min nye blog langt om længe oppe at køre. Ikke at den er så meget mere avanceret end denne blog; men web-adressen er bedre, og mulighederne med wordpress er langt større. Så må vi håbe, at jeg med tiden kommer til at udnytte dem.

Min nye blog findes på adressen: http://www.morten-soerensen.dk/blog

Alle de gamle indlæg og kommentarer er importeret.

"Ingen seriøse videnskabsmænd bestrider i dag, at hovedparten af den globale opvamrning skyldes CO2 og andre drivhusgasser, som mennesket udleder."

Sådan skriver Politiken i alle faktabokse hørende til artikler om klimaet.

Men men men. I blogsfæren (her så jeg det første gang) og ikke MSM har et brev fra 100 anerkendte videnskabsmænd floreret længe. I dag bringer 180grader det som klumme.

Brevet indledes således: "Det er ikke muligt at stoppe klimaændringer, et naturligt fænomen som har påvirket menneskeheden igennem alle tider. Både geologisk, arkæologisk, mundtlig og skriftlig historie bevidner de dramatiske udfordringer, som fortidens samfund blev udsat for som følge af forandringer i temperatur, nedbør, vind og andre klimatiske udsving. Vi har derfor brug for at gøre lande modstandsdygtige i forhold til hele rækkevidden af disse naturlige fænomener ved at fremme økonomisk vækst og velstandsskabelse."

Det har også længe være kendt, at gennemsnitstemperaturen (hvad så end det betyder*) ikke er steget de sidste 10 år. Det nye er, at det nu også finder frem til MSM; det er nemlig p.t. forsiden historien på JP.

Måske vil vi i fremtiden få en knap så religiøs debat om klimaet, der anerkender, at det er et kompleks emne, som slet ikke er forstået endnu.

Selv er jeg i gang med at læse Henrik Svensmark og Nigel Calders "The Chilling Stars", som jeg vil give en vurdering af på min blog, når jeg er færdig.

------------
* Det er ikke lige til at sige, hvad der er Jordens gennemsnitstemperatur. Det kan beregnes på mange forskellige måder, som Christian Bjørnskov tidligere har skrevet om på Punditokraterne.

Jeg er for øjeblikket ved at sætte mig ind i Wordpress, så i løbet af et par uger skulle bloggen gerne genopstå på adressen: www.morten-soerensen.dk. (Smugkig på www.morten-soerensen.dk/blog og kom gerne med forslag og links til gode guides til opsætning.)

I mellemtiden bringer jeg lidt genbrug fra en kommentar, jeg har lavet til Liberalisternes hjemmeside.

-------------

Nej til mere statslig formynderi

På Business.dk kan man i dag læse, at en ny kommission skal gøre danskerne sundere. Ministeren for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), udtaler i artiklen: ”Vi ved, at det er bedre at spise en pære og drikke vand end at drikke cola og spise Mars-bar. Alligevel vælger vi det sidste en gang imellem – og det skal man også have lov til – men ikke hver gang. Kommissionen skal komme med et forslag til, hvordan vi får danskerne til at gøre det, de selv ved, er rigtigt.”

Liberalisterne tager skarpt afstand fra forslaget, som vi i den grad finder formynderisk. Staten skal overhovedet ikke blande sig i, hvor mange Mars dens borgere spiser.

Politikerne vil blande sig mere og mere i folks liv og beskytte befolkningen mod dens egne handlinger; men Liberalisterne vil gå den modsatte vej. Folk laver dumme og risikable ting hver dag; men i et ikke-totalitært samfund må det være folk selv, der afgør, om de vil løbe risikoen.

Når ministeren i artiklen understreger, at sundhed fortsat er et spørgsmål om personlig ansvar; men at han ikke vil afvise, at lovgivning ind i mellem skal tages i brug, så er det ren newspeak. Danskerne har frihed til at gøre, som de vil, så længe de gør, som staten vil have.

Tilhængere vil sige, at det er sund fornuft, fordi det vil spare det offentlige for penge som følge af færre hospitalsindlæggelser. Men i yderste konsekvens så fører den argumentation til statens totale omklamring. F.eks. kunne man så argumentere for, at alle borgere blev pålagt at dyrke mindst 2 timers motion om ugen. Alle ved jo, at det er sundt at dyrke motion, og så sparer vi i øvrigt en masse penge i det offentlige sundhedsvæsen.

Tilhængerne glemmer tillige den langsigtede virkning, at jo mere ansvar man tager fra folk, jo mere uansvarlig handler folk, og på langt sigt degenerer samfundet, fordi befolkningen ikke længere kan og må tage ansvar for egne handlinger.

Forslaget illustrerer ganske godt, hvorfor folks personlige frihed begrænses med skatteyderbetalte ydelser. Når staten betaler, vil den også have indflydelse. Staten betaler sundhedsudgifterne, altså er det rimelig nok, at staten bestemmer hvor sunde folk er. Staten betaler for uddannelse og SU, så vil staten også blande sig i, hvad de unge læse vil læse, og hvor hurtigt de går i gang. Når det offentlige betaler for børnepasning, så vil det offentlige også have indflydelse på børneopdragelsen gennem regulering af vuggestuer og børnehaver o.s.v.

Liberalisterne vil give folk friheden tilbage gennem privatisering.

 Det er sørgeligt at konstatere, at Liberalisterne er det eneste parti i Danmark, der ønsker mindre statslig indblanding i folks liv. Resten af partierne, også de af navn borgerlig/liberale, ønsker mere statslig indblanding.

Som I nok har bemærket, så er der pause på bloggen. De næste uger får jeg travlt med arbejdet og Liberalisterne, så pausen fortsætter 3-4 uger endnu.

Til den tid får bloggen i øvrigt helt nyt udseende m.m.

I dagens leder på min yndlingsavis 180grader får Liberalisterne tørre tæsk. Men som jeg skriver i mit svar til lederen, så har 180grader ingen råd tråd i deres holdninger på dette område. Med den ene hånd forslår avisen utopiske smalle ideologiske partiprojekter og klandrer Liberalisterne for et realpolitisk bredt appellerende skatteforslag, og med den anden hånd beskyldes liberalisterne for at være ideologiske nørder. Læg dertil, at 180grader i starten var meget begejstrede for Ny Alliance trods alle dens forslag om mere statslig regulering.

Læs videre på 180grader, jeg håber, der kommer en god debat.

Jeg mangler at gøre status på mine forudsigelser om udfaldet af valget m.h.t. Venstres kandidater i Østjyllands Storkreds. En læser kalder mine spådomme for de mest ringe, han har set længe; men det må så være fordi, han ikke har hørt Kaare R. Skou udtale sig. Jeg fik da 5 ud af 6 rigtige, hvorimod Kaare R. Skou, som jeg ville måle mig med, kun kunne gætte 4 ud af 6, da han prøvede ved Folketingsvalget 2005.

Mit bud lød:

Troels Lund Poulsen
Karen Jespersen
Kim Andersen
Michael Aastrup Jensen
Anne-Mette Winther Christiansen

Dem var jeg helt sikre på, ville blive valgt.

Det blev de også, men rækkefølgen blev en noget anden, end den jeg havde spået:

Karen Jespersen
Michael Aastrup Jensen
Troels Lund Poulsen
Kim Andersen
Anne-Mette Winther Christiansen

Jeg havde ret i:

• at Karen Jespersen er “over the top”. Det blev ”kun” til 13.692 stemmer.
• at Anne-Mette Winter Christiansen ville få reduceret sit stemmetal betragtelig – det blev ca. halveret. Sidste gang var hun eneste kvinde på Venstres liste, denne gang var halvdelen kvinder.

Jeg tog fejl

• af Troels Lund Poulsen, som jeg overvurderede ret kraftigt.
• af Michael Aastrup Jensen, som modsat min spådom fik flere stemmer end sidste gang.

Det er ganske tankevækkende, at Michael Aastrup Jensen uden nævneværdige poster i Folketinget og en dårlig kreds (gav valg for første gang ved sidste valg), fik flere stemmer end den politiske ordfører i en af Danmarks bedste kredse.

De næste på listen havde jeg tippet til:

Bünyamin Simsek
Ulrik Kragh
Irene Simonsen
Ejvind Vesselbo
Mette Madsen
Annamarie Sparre

Rækkefølgen blev:

Irense Simonsen
Ejvind Vesselbo
Mette Madsen
Ulrik Kragh
Bünyamin Simsek
Annamarie Sparre

Men da listestemmerne blev delt ud, byttede Ejvind Vesselbo og Irene Simonsen plads, og Vesselbo blev kun valgt med det yderste af neglespidserne. Jeg overvurderede Bünyamin Simsek og Ulrik Kragh, medens jeg undervuderede Mette Madsen, som jeg ingen kendskab har til.

Jeg fik dog ret i, at Ulrik Kraghs opstilling i samme storkreds som Irene Simonsen var hård ved hende. Ulrik fik knap 1.000 stemmer i Horsens, og hun havde ikke behøvet ret mange af disse for at slå Ejvind Vesselbo.

Summa summarum. Jeg fik 5 ud af 6 rigtige og forudsigelsen om, at Ejvind Vesselbo ikke blev genvalgt, holdt ikke. Men det var meget tæt på, da Ejvind Vesselbo kun kom ind på listestemmer. Alt i alt bedre end Kaare R. Skou; men vist ikke noget jeg kan leve af.

Og så kan man jo undre sig over, at Kaare R. Skou kan leve af det…..

Til dem, der har fulgt med i føljetonen om mine overvejelser om, hvad jeg skulle bruge min stemmeret til 13. november, må jeg hellere kommme med afslutningen.

Som en gammel cirkushest, der plejer at være tilforordnet og plejer at deltage aktivt i valget, kunne jeg ikke holde mig væk. Jeg følte en forpligtigelse til at bakke op om demokratiet, som den mindst ringe styreform, så jeg tog af sted.

På vej over til Vestfjendshallen overvejede jeg sågar at stemme på de konservative, som det mindst ringe; men jeg endte med at stemme på John Galt.

Og valgaftenen. Tjah det blev som forventet en socialdemokratisk statsminister....

Jeg har tidligere spået, at Ejvind Vesselbo ikke bliver genvalgt. Som gammel østjyde og aktiv i Venstre, vil jeg lige her på falderebet komme med min forudsigelse af fordelingen af Venstres personlige stemmer i Østjyllands storkreds. Om ikke andet så for min egen udfordring skyld.

Det stammer egentlig tilbage fra valgnatten i februar 2005, hvor Kaare R. Skou prøvede at forudsige, hvem der ville blive valgt for Venstre i Århus Amt, og han var endda så selvsikker, at han sagde, at hans forudsigelser plejede at være ret præcise.

Manden dumpede med et brag og kunne kun ramme 4 ud af 6 rigtige. Det er for ringe, når der kun er 10 kandidater og flere af dem var sikre på genvalg. Som insider måtte jeg krumme tæer til hans analyser.

Nå til sagen. Der er 11 kandidater, og der er sandsynligvis 7, der kommer ind. Jeg spår følgende rækkefølge af kandidaterne. 

Troels Lund Poulsen bliver topscorer. Han havde et kanonvalg sidste gang og stiller op i en af landets bedste kredse. Tidligere har man i kredsen sat stillerannoncer i Horsens- og Vejle Amts  Folkeblade med 1.500 navne på. Siden sidste valg er han jo som bekendt blevet politisk ordfører, hvilket givetvis vil give ham mange stemmer i de andre kredse i den nye store storkreds.

Karen Jespersen tager andenpladsen. Hun er ”over the top” og mange venstrefolk vil have svært ved at stemme på hende; men hun har ved alle andre valg været stemmesluger.

Kim Andersen har en god kreds og er blevet genvalgt sikkert flere gange. Mere er der ikke at sige om ham. Det bliver dog et tæt løb om pladserne 3-5.

Michael Aastrup Jensen. Michael Aastrup Jensen bragede ind sidste gang som nummer tre i Århus Amt, og det var endda i Randerskredsen, som aldrig før havde givet valg. Han var på daværende tidspunkt borgmester i Randers – i øvrigt landets yngste. Siden da har vi ikke hørt meget til ham, og Randerskredsen er blevet delt i to. Jeg ved ikke, hvordan hans kampagne kører denne gang; men sidste gang var den effektiv. Sidst fik han så vidt jeg husker over 8.000 stemmer. Jeg spår en stor tilbagegang.

Anne-Mette Winther Christiansen blev valgt som nummer to, efter Jørgen Winther, og bragede ind med, så vidt jeg husker, omkring 10.000 stemmer. Men det stemmetal falder voldsomt denne gang. Sidste gang var hun den eneste kvinde på Venstres liste i Århus Amt. Det giver rigtig mange stemmer. Hun kunne også trække lidt på sin mors navn, tidligere minister Else Winther Andersen, men hun er vel ved at være glemt nu. Faktisk er hun helt anonym og ikke særlig god, og hendes gode kreds, Grenå, er blevet opdelt. Jeg spår også her en stor tilbagegang.

Ovenstående er jeg ret sikre på, skal blive valgt. Nu begynder det at blive spændende.

Bünyamin Simsek sidder i byrådet for Venstre valgt med tredjeflest stemmer. P.t. fungerer han som børnerådmand i Louise Gades barselsorlov. Dygtig politiker og eneste med invandrerbaggrund på listen. Han stiller dog op i Århus, hvilket trækker ned, da Århusianerne ikke er gode til at stemme personligt. Dog har byrådet netop opfordret Århusianerne til at stemme personligt på en lokal.

Ulrik Kragh: Jeg er optimistisk på vegne af min gode ven og gamle VU-formand. Han har den dårligste kreds i Århus; men han har siddet i byrådet i Horsens i mange år, hvor han er et kendt ansigt. Han vil kunne trække mange stemmer der, om end jeg blev noget overrasket over, at han tabte kampvalget om at blive den nye Horsenskreds Folketingskandidat til Irene Simonsen. De stemmer, han tager i Horsens, tager han fra en af de nærmeste konkurrenter, Irene Simonsen. I 2001 blev Ulrik valgt i en kreds i København, hvor han slog den siddende MF´er, Gyda Kongstad – noget Troels Lund Poulsen ikke kunne valget før. Omvendt forsvandt han fuldstændig i krigen mellem Martin Geertsen og Jens Rohde ved valget i 2005. Men han sidder i Folketinget i dag, da Jens Rohde trak sig, og Martin Geertsen ikke ville ind.

Irene Simonsen: Ulriks opstilling i samme storkreds bliver hård ved hende. Ligeledes er den nye storkreds også hård ved hende.

Eyvind Vesselbo har ikke fået mange stemmer ved de seneste Folketingsvalg sammenlignet med mange af de ovenfornævnte. Århusianerne er altså ikke gode til at stemme lokalt. (Ironisk nok er Århus eneste MF´er fra Venstre en Københavner.) Og jeg kan sagtens forestille mig, at der er kandidater, der flår flere stemmer end ham selv i hans egen kreds, hvorved han ikke får ret mange af listestemmerne. Omvendt er han meget i medierne, hvilket er en fordel i den nye storkreds. Hans flirt med Ny Alliance trækker ned.

Uden chance for valg er

Mette Madsen og Annamarie Sparre, som jeg i øvrigt heller ikke kender.

Debatten om, hvad man som liberal skal gøre i morgen på valgdagen, fortsætter i det liberale miljø. Lad mig her opsummere mine begrundelser for ikke at stemme på noget parti.

1. Min samvittighed forbyder mig at stemme på et parti, jeg er så fundamentalt uenig i.
2. SR er på kort sigt en anelse værre end en fortsat regering med Anders Fogh; men nu er jeg som borgerlig blevet holdt for nar i 6 år. Dette skal ikke belønnes, og den eneste måde, jeg kan trække i den anden retning, er ved at lægge pres på V og K ved at lade være med at stemme på dem. Tænk hvis 40.000 liberale stemte blankt. Så ville Anders Fogh pludselig skulle være nødt til at tækkes os liberale i stedet for den nuværende situation, hvor han kan være ligeglad, da de liberale alligevel stemmer på ham.
3. Skulle SR komme til magten, kunne det såmænd gå hen og blive mere liberalt end i dag. Historien viser i hvert tilfælde, at SR-regeringer med en benhård opposition fører mere liberal politik end VK-regeringer.
4. Ved ikke at stemme på et parti sparer jeg statskassen for 25 kr. om året i partistøtte, og jeg slipper for indirekte at smide 25 kr. i kassen i et parti, som modarbejder mine interesser.

Nå, nu kan jeg ikke trække den meget længere: Skal jeg blive hjemme, stemme blankt eller skrive et politisk budskab på min stemmeseddel?

Tjah bom bom. Selv om det er lidt af en akademisk diskussion, og stort set uden betydning hvad jeg gør, så har jeg tænkt en del over det.

Jeg er tiltrukket af at blive hjemme:

1. Som protest mod Indenrigsministeriets langsommelige antidemokratiske sagsbehandling af Liberalisternes navn og dermed opstilling til Folketinget. Når Indenrigsministeriet kan obstruere demokratiet uden problemer, hvorfor skal jeg så bakke op om det?
2. Det danske demokrati er alles kamp mod alle om andres folks penge. I dagens Danmark kan man simpelthen stemme sig til andres folks penge, og ingen stiller spørgsmål ved systemet. Raske arbejdsduelige mennesker med store friværdier kan få efterløn på skatteborgernes regning, medens jeg som nybagt husejer med studiegæld skal betale 2/3 af min sidst tjente krone (Argh jeg ved godt, det lyder som om jeg klynker, det er dog ikke meningen). Det er organiseret tyveri, og det har aldrig været meningen med demokratiet. Hvis jeg stemmer blankt, er det på et eller andet plan en legalisering af organiseret tyveri.
3. Stemmeprocenten (men sjældent antallet af blanke stemmer) bliver altid oplyst i forbindelse med valgresultatet. Om end min lille protest er ubetydelig, så taler det for, at blive hjemme, man får mere value-for-money.
4. Høj stemmeprocent tolkes som om, vi har et velfungerende demokrati med samklang mellem politikere og borgere. Det mener jeg ikke, vi har, og det kan jeg kun udtrykke ved at blive hjemme.

Jeg kender indvendinger. Det er din borgerpligt at stemme. Du kan i det mindste stemme blankt. Du har ikke ret til at brokke dig, hvis du ikke gider gå op i valglokalet, det er en hån mod de mennesker, der er klar til at ofre livet for at få lov til at stemme o.s.v. Men:

1. Hvis jeg bliver hjemme, er det et bevidst politisk valg, langt mere bevidst end så mange andre, der blot sætter krydset, hvor de plejer.
2. Jeg har lagt mange timer (og også nogle topbeskattede kroner) i at få Liberalisterne opstillingsberettiget. Så lad være med at fortælle mig, at jeg er forkælet og ikke har ret til at brokke mig, hvis jeg bliver hjemme. Men selv om, man ikke som jeg, har lagt mange timer i demokratiets tjeneste (pudser min selvfede glorie), så synes jeg sagtens, man kan forsvare at bliver hjemme med henvisning til argumenterne 2 og 4 i forrige afsnit, og da det som sagt er et bevidst politisk valg. Sat på spidsten så røver flertallet først dine penge, og derefter kræver flertallet, at du skal bakke op om det. Det er ”Sanction of the victim” at deltage i valget.
3. Javel, der er nogen, der har det langt, langt værre end os. Om end jeg ringeagter velfærdsstaten, så er der ingen tvivl om, at det danske demokrati med dens organiserede tyveri er langt bedre end Venezuela, Cuba og Zimbabwe. Ja det er uden sammenligning overhovedet. Men forpligter det mig til at stemme, at nogen slet ikke har demokrati? I alle andre af livets forhold må man godt protestere, selv om nogen har det værre.

Læs i øvrigt også denne gamle artikel på Liberator om at blive hjemme på valgdagen, som har inspireret mig.

Hvad så med at stemme blankt eller skrive et politisk budskab på stemmeseddelen?

1. Hvis det nu viste sig, at der var 40.000 blanke stemmer, så tror jeg, det kunne være et stærkere signal end lavere stemmeprocent. Den lave stemmeprocent kan tolkes på mange måder, bl.a. som et udslag af færre valgsteder. Omvendt ville partiorganisationerne hurtigt iværksætte en undersøgelse af de 40.000 blanke stemmer, og så ville budskabet være utvetydigt.
2. Jeg er, sikkert grundet indoktrinering i folkeskolen og som aktiv i politik siden 1991 stærkt påvirket af de velkendte ovenfor nævnte indvendinger mod at blive hjemme. F.eks. har jeg, med risiko for at få prædikatet antiamerikansk, lidt svært ved at tage amerikanerne seriøst, når der i USA blev afgivet flere stemmer under "American Pop Idol" end til præsidentvalget.
3. Hvis jeg skriver John Galt på stemmeseddelen, er der en lille bitte chance for, at en tilforordnet kommer til at kende bogen Atlas Shrugged. Bogen er alt for lang, nogle budskaber er ulidelige unuanceret; men jeg elsker plottet. At dem, der skaber velstanden, skaffedyrene, ikke længere vil finde sig i det og skaber deres eget samfund, hvorefter verdens motor går i stå. Og alle dem, der før hånede trækdyrene, samtidig med at de krævede deres penge, går i hundene. Og så gør det jo ikke noget, at John Galt er fysiker ;-)

Man kan så indvende, at skrive John Galt på stemmeseddelen er ligeså meget en hån mod demokratiet, som at blive hjemme.

Inden jeg skrev ovenstående, havde jeg egentligt beslutte på at stemme på John Galt, men hvor der da også mange gode argumenter for at blive hjemme. Hmmm, godt der er lang tid til i morgen aften. Jeg hælder dog til John Galt.

Andre interessante indlæg i debatten er Jesper Vejbys overvejelser, Liberalistik overvejelser og så er Skattetryk altid leveringsdygtig i morsomme provokationer.

Velskrivende Ulla Nørtoft Thomsen skælder ud og mener, vi liberale ikke tager truslen fra islamisme alvorligt. Det vil jeg forholde mig til i et andet indlæg.

Jeg er jo efterhånden kommet frem til, at jeg ikke skal stemme på noget parti 13. november.

Jeg har netop taget JP´s valgkompas (se nedenfor), og det bekræfter mig i dette valg. Jeg bemærker mig, at jeg intet har til fælles med Venstre, og at partiet først kommer som nr. 3 på min liste. Jeg kan i øvrigt godt lide bemærkningen aller nederst: "hvis du har meget radikale politiske holdninger, kan det ske, at der ikke fremkommer partier i de to øverste grupper." O.k. Jeg er altså radikaliseret....

Christian Bjørnskov på Punditokraterne

og

---------------------

Valgkompasset siger følgende:
Parentesen ud for hvert parti viser, hvor meget dine holdninger afviger fra partiet. Jo lavere værdi, jo mere enig er du med partiet.

--------------------------------------------------------------------------------
 
Du har meget til fælles med:

Disse partier har angivet standpunkter, som i høj grad er sammenfaldende med dine.
 

--------------------------------------------------------------------------------
 
Du har en del til fælles med:

Disse partier har angivet standpunkter, som i høj grad stemmer overens med dine holdninger.
 

--------------------------------------------------------------------------------
 
Du har lidt til fælles med:

Disse partier har angivet standpunkter, som delvis stemmer overens med dine holdninger.
 Det Konservative Folkeparti (91)
 

--------------------------------------------------------------------------------
 
Du har intet til fælles med:

Disse partier har angivet standpunkter, som ikke stemmer overens med dine holdninger.

 Ny Alliance (116)

Venstre (118)

Dansk Folkeparti (141)

Det Radikale Venstre (151)

Socialdemokratiet (164)

Kristendemokraterne (184)

Socialistisk Folkeparti (209)

Enhedslisten (228)
 

--------------------------------------------------------------------------------
 

OBS! Hvis dine holdninger i høj grad går på tværs af de politiske linjer, eller hvis du har meget radikale politiske holdninger, kan det ske, at der ikke fremkommer partier i de to øverste grupper. Ser du nærmere på pointsummen i parenteserne, kan du trods alt se, hvordan du placerer dig holdningsmæssigt i forhold til forskellige partier. Jo lavere pointsummen er, desto mere har du til fælles med partiet. Vi håber, at valgkompasset kan være en hjælp - men den 13. november er valget dit og ingen andens.

Fra TV2´s topmøde mellem Anders Fogh og Helle Thorning-Schmidt i går aftes. 

Helle Thorning-Schmidt spørger Anders Fogh: "Kan du garantere, at der ikke kommer skattelettelser?"

Man burde vel som det mindste forvente, at Anders Fogh havde slået en hånlatter op og sagt, at selvfølgelig vil han ikke garantere det, da han altid arbejder for lavere skatter; men formanden for Danmarks Liberale Socialistiske Parti svarede med uld i mund og nærmest undskyldte, at han ikke kunne udelukke, at hvis økonomien var til det, så kunne der måske komme en skattelettelse.

Hvordan synes du selv, kulturkampen går Anders Fogh?

Det kan være ganske morsomt at læse avisernes læserbreve for tiden. Den offentlige sektor har aldrig været større end i dag - både målt på kroner og øre og i antal ansatte.

Men det forhindrer ikke en håbefuld SF-kandidat i at skrive nedenstående læserbrev (Viborg Folkeblad 30/10), som jeg lader stå uden yderligere kommentarer:

Velfærden er i fare

Af Sidsel Homann,
folketingskandidat for SF

30. Oktober 2007 11:10

Læserbrev: Fogh har tændt for motorsaven og er godt i gang med at massakrere velfærden - nøjagtig som på film. Der er nedskæringer overalt, og ingen går fri - børn, unge, gamle - alle bliver ramt!

Der er skåret på daginstitutioner, skoler, ældrepleje og meget, meget mere. Men vi ved godt, hvem der gjorde det. Og vi ved godt, at han ikke stopper af sig selv.

Du kan hjælpe med at stoppe massakren på velfærden ved at stemme på SF den 13. november! Vi skal have en ny regering og en ny politik. Det får du, når du stemmer på SF.

Debatten blandt hjemløse liberale om, hvad man skal gøre den 13. november, kører på fuldt blus. Og jeg vil her komme med et bidrag.

Jeg ser følgende 4 muligheder:

1. Stemme på den mindst ringe
2. Stemme taktisk
3. Stemme blank/ugyldig
4. Blive hjemme

Lad mig starte med de to første. Hvem vil i givet fald være den mindst ringe. V, K eller Y?

Skrev jeg virkelig V i ovenstående? Venstre kan ret hurtigt udelukkes. Der er intet liberalt tilbage i dette parti. Godt nok scorer en del af deres kandidater højt i 180graders stemmeguide; men en stemme på en af disse kandidater, er jo også en stemme på Venstre.

De konservative har markeret sig en anelse mere liberalt end Venstre på skatteområdet; men når partiet kan erklære seneste skatteomlægning for en stor sejr, så kan jeg ikke tage deres markeringer seriøse. Derudover har f.eks. deres familiminister kommet med flere socialistiske forslag. Eksempelvis et forslag om at lave regler for, hvor butikkerne skal stille slikket, ligesom det er de konservative, der står i vejen for en afskaffelse af lukkeloven.

Så er der Ny Alliance. Jeg tog 180graders stemmeguide. Jeg skulle helt ned omkring nr. 20, førend jeg mødte den første NA-kandidat. Der var endda en kandidat fra Kristelig Folkeparti placeret højere. De 18 øverste var fra enten V eller K.

O.k. skattens størrelse er noget af det vigtigste for den personlige frihed; men på alle andre områder er partiet alt andet end liberal. Herunder et par eksempler på Anders Samuelsens og mine svar til 180grader testen:

Og partiet er allerede ved at trække i land på skatteområdet. Herunder alt hvad man kan læse på deres hjemmeside under mærkesager om skattepolitiken:

"Vi ønsker en skattereform, der med påbegyndelse i 2009 starter rejsen mod max 40 pct. i skat på arbejdsindkomst- nedsat moms - ændring af bilbeskatning - alt gennemført i et tempo, så velfærden fastholdes."

Gennemført i et tempo, så velfærden fastholdes (sic!). Tvinges jeg til at vælge, tror jeg, de konservative må være de mindst ringe.

Hvad så med at stemme taktisk?

Hvis Venstre skal kunne diskutere liberal politik igen, og det er en forudsætning for at få liberal politik på dagsordenen, så gælder det om at få Fogh og Hjort på porten hurtigst muligt. Javel, Socialdemokraterne vil på kort sigt være værre; men erfaringen viser jo, at en socialdemokratisk regering med en benhård opposition er mindst lige så liberale som en borgerlige regering, der trækker mod midten.

Jeg vil vove den påstand, at havde Anders Fogh beholdt Venstres liberale linje men tabt valget i 2001, så var Danmark et mere liberalt samfund i dag.

Så jeg kunne taktisk langsigtet overveje at stemme på Socialdemokraterne for at få Fogh væk og genrejst en liberal debat. Det vil kunne trække medianvælgerne og den førte politik i liberal retning.

Jeg er dog kommet til den konklusion hverken at vælge mulighed 1 eller 2. Den mindst ringe er simpelthen for ringe, og det vil blot være med til at holde Fogh ved magten, og derved dræbe al liberal idedebat. Derudover har Anders Fogh længe kunnet leve højt på, at VK var det mindst ringe. Derved har han kunnet være bedøvende ligeglade med liberale personer. Dette ændres ikke ved at stemme på det mindst ringe parti.

Mulighed 2, stemme taktisk. Tjah det er fristende. Men jeg har altid sagt, at det er umuligt at forudsige vælgernes og politikernes gerninger, og derfor skal man sige, hvad man mener, og arbejde for dette. Det vil en taktisk stemme stride imod. Politik er uforudsigeligt, og jeg kan jo også risikere, at Socialdemokraterne ved magten vil få Venstre til at rykke endnu længere ud på venstrefløjen.

For begge muligheder gælder dog, at min samvittighed byder mig ikke at stemme på partier, som jeg er så fundamental uenig med. Der er nogle principper, som er værd at holde ved.

Tilbage er så kun mulighed 3 og 4 - ikke at stemme på et parti. Det er her, jeg står nu. Skal det så være blankt/ugyldig eller skal jeg blive hjemme. Det vil jeg behandle i snarest.

De næste 3 uger vil VU´erne arbejde en vis legemesdel ud af bukserne for at få genvalgt Anders Fogh. Som tidligere VU´er ved jeg, at denne hjælp er uvurderlig. Men er VU nu ved sine fulde fem?

Prøv læs disse 10 ganske liberale bud fra VU´s principprogram på at forandre velfærdsstaten til et velfærdssamfund. Her et udpluk.

§ 2 I velfærdsstaten har staten ansvaret, mens det enkelte menneske er klient- og umyndiggjort. I velfærdssamfundet er individet ansvarligt for sit eget liv, sine egne valg, mens staten kun er sikkerhedsnet for de få, der ikke får grebet trapezen.

§ 3 I velfærdsstaten opgøres velfærden i makroøkonomiske tabeller, der viser graden af omfordeling i kroner og ører. Velfærdssamfundet måles på, hvor godt det tager hånd om de svageste i kombination med, hvor lidt det griber forstyrrende ind i markedet og samfundet i øvrigt.

§ 7 I velfærdsstaten må man lovgive om snart sagt alt, fordi man ikke stoler på menneskets evne til at træffe ansvarlige valg. I velfærdssamfundet er troen på det enkelte menneske det bærende ideologiske fundament, hvorfor man regulerer menneskets færden så lidt som muligt.

§ 8 I velfærdsstaten bringes så mange beslutninger som muligt ind i den politiske sfære. I velfærdssamfundet minimeres den politiske sfæres indflydelse, fordi langt flere beslut-ninger træffes af borgerne selv ved at stemme med fødderne, altså påvirke omgivelserne gennem deres forbrugsvalg. I velfærdssamfundet er det borgerne, der er ansvarlige for deres valg og frie til at disponere.

I det hele taget er VU´s principprogram liberalt. Under socialpolitikken kan man f.eks. læse følgende:

• Langt den største del af den danske befolkning kan og skal klare sig selv.
• Der skal fremover omfordeles langt mindre end der hidtil er blevet.
• Den offentlige indsats skal målrettes mod de svageste i vores samfund.
• Ældre skal som udgangspunkt forsørge sig selv.

Så er det, jeg ikke begriber, hvorfor VU knokler for at få valgt en statsminister, der tydeligvis modarbejder VU´s principper og holdninger? Og når han så bliver genvalgt, så jubler og fester de helt bevidstløst.

Socialdemokraterne mener, at det kan være et demokratisk problem, at de kun har 10 mio. kr. til valgkamp modsat VK, der skulle have mange flere penge. For nylig skrev Svend Auken noget lignende i en kronik i JP, og han foreslog sågar at udskifte private bidrag med statslige bidrag.

Magen til hykleri og klynk skal man lede længe efter. Hvor var Aukens bekymringer dengang, SiD satte 180 mio. kr. af til at vælte Schlüter-regeringen? Hvorfor har Auken og resten af sosserne ikke markeret det synspunkt førend nu, hvor Socialdemokraterne har mistet en masse penge? F.eks. hvorfor hørte vi ikke det synspunkt i valgkampen 1998, hvor LO-fagforeningernes massive direkte partitilskud og tapetsering af aviserne med valgannoncer gjorde, at Socialdemokraterne fik langt langt mere tilskud end den borgerlige fløj. Var det ikke også et demokratisk problem, eller er det kun, når det er sosserne, der får mindst?

Den direkte partistøtte, som der henvises til, er i øvrigt slet ikke dækkende for den støtte, partierne modtager. Nyeste eksempel er kun et par dage gammel. LO havde fået fremstillet en rapport, der viste, at der er meget og stigende ulighed i Danmark. Dette budskab fik LO godt og grundigt spredt i medierne, hvilket helt klart øger opbakningen til Socialdemokraternes politik.

Og så lige et link til denne herlige tragediekomiske forudsigelse af valgets forløb hos Liberalistik.